Om Krokodille Zoo - Krokodille Zoo

Krokodille Zoo startede
hjemme i stuen

For 35 år siden købte rene hedegaard sin første krokodille, som var En lille unge på knap 20 centimeter. Den unge er nu 35 år gammel og to meter lang. krokodillen, Dreng, bor forsat hos Rene i krokodille zoo.

René Hedegaard har siden barnsben været fascineret af krokodiller. Han ved dog ikke hvor besættelsen kommer fra. Han var blot fascineret af disse herskende krybdyr fra første øjekast. Derfor begyndte han allerede som teenager at forfølge sin drøm: René ville skabe en krokodillepark i Danmark. I 1990 tog han det første spadestik. Med venner og familie påbegyndte han byggeriet af Krokodille Zoo på Ovstrupvej 9 i 4863, Eskilstrup. Byggeriet gik stille for sig, men ambitionerne var store – og dengang langt større end krokodillerne.

I dag huser Krokodille Zoo alle krokodillearter som eksisterer på planeten, men også Europas største krokodille! I alt udgør de 150 individuelle krokodiller, som bor på adressen. I 2023 forventes det at en ny tropehal åbner, som vier sine 1000 kvm. til de store krybdyr. Tropehallen vil endvidere kunne rumme krokodillearter, som avles og opfodres som et led i internationale bevarings- og genudsætningsprojekter, som René Hedegaard deltager i.

Foruden René Hedegaard er hans familie også engageret i Krokodille Zoo. Renés hustru, Nina Hedegaard, er ansvarlig for Krokodille Zoos souvenirbutik og bogholderi. Sammen har de datteren Jenny Hedegaard, som er dyrepasser-elev og guide. Krokodille Zoo er derfor ikke kun unik i forhold til sine mange krokodiller. Krokodille Zoo er unik fordi den udspringer af en familie med en kæmpe forkærlighed for dyr og en fælles drøm.

En families ambition
bliver til virkelighed

Krokodille Zoo kan nu bryste sig af at kunne præsentere alle planetens krokodillearter, 150 individuelle krokodiller og europas største krokodille. Krokodille Zoo er derfor ikke længere blot gamle staldbygninger og en slange, men en 17.000 kvm. dyrepark, som gør et kæmpe stykke arbejde i forhold til internationale bevarings- og genudsætningsprojekter for truede krokodillearter.

»De sagde alle sammen: Drop det. Det bliver aldrig virkelighed,« siger René Hedegaard tørt med et sejrsglimt i øjnene.
Men det blev det på adressen Ovstrupvej 9 i Eskilstrup.