Alle vores medarbejdere er uddannede eller kvalificerede til at håndtere og varetage vores dyr. De formidler deres viden med stor passion, og hver dag yder de en stor indsats for at værne om dyrene og deres behov. Vores medarbejderes passion og faglighed er med til at sikre en høj levestandard for alle vores dyr. Netop denne faglighed og passion er også årsagen til, at vi kan bidrage til bevarings- og genudsætningsprojekter over hele verden.
Krokodille Zoo har hidtil engageret sig i og bidraget til bevarings- og genudsætningsprojekter for følgende krokodillearter: kinesisk alligator, gavial, sort kaiman, filippinsk krokodille, spidssnudet krokodille og orinocokrokodillen. Krokodille Zoos seneste projekt udføres i samarbejde med FUDECI, som opdrætter og genudsætter orinocokrokodiller i egnede områder i Venezuela.
René Hedegaard, grundlægger af Krokodille Zoo, er Skandinaviens eneste medlem af IUCN’s Crocodile Specialist Group.
Han er en af verdens førende krokodillespecialister, og han er internationalt anerkendt for sine bevarings- og genudsætningsprojekter i hele verden!
For at give dig den bedste oplevelse med hjemmesiden bruger vi cookies og lignende teknologier. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi fx behandle data om din brug af siden. Giver du ikke dit samtykke, eller trækker du dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner.