Hør bl.a. om kaimanen Kathrines livshistorie, krokodillen Sobeks rejse og Mortens mange livretter. På en guidet rundtur i Krokodille Zoo er I garanteret en oplevelse for livet, hvor både børn og voksne kan få stillet deres nysgerrighed.
En guidet tur i Krokodille Zoo varer 85 minutter, og alle ture starter i Krokodille Zoos reception.
En guidet tur skal bookes inden jeres besøg og kan kun bookes via telefon, e-mail eller ved personligt fremmøde.
Prisen for en guidet tur i Krokodille Zoos åbningstid er 700,- DKK + entré pr. person. Ved mere end 30 deltagere stiller vi ekstra guider til rådighed. Tillægsprisen er 700,- DKK pr. ekstra guide + entré.
Book en VIP-guidet tur for ægte krokodilleentusiaster, og kom helt tæt på de herskende krybdyr – uden for den almindelige åbningstid. På denne tur kan I lære alt om vores 24 forskellige krokodillearter. Turen tilrettelægges efter jeres gruppe, og vi garanterer en unik oplevelse!
I kommer helt tæt på vores mange krokodiller, overværer en fodring og kan stille alle de spørgsmål, I måtte have.
Prisen for denne VIP-oplevelse er 1.500,- DKK + entré. Maks. 25 deltagere. Ved flere end 25 deltagere vil der forekomme en merpris.
Vores kæmpeskildpadder elsker at blive nusset og have selskab. Derfor giver vi jer muligheden for at komme med ind og besøge skildpadderne og opleve deres zen-agtige personlighed, samtidig med at vores dyrepasser indvier jer i deres utrolige historie.
Du får denne unikke mulighed for at møde de fantastiske kæmpeskildpadder, fordi vores mission og brændende ønske er at skabe interesse for – eller endnu bedre: kærlighed til – naturens sjældne krokodiller og skildpadder. Vi kan kun passe på det, vi kender. Men det, vi holder af, passer vi endnu bedre på.
Pris for denne separate oplevelse: 1–5 personer: 495 DKK + entré. Pengene går ubeskåret til bevarelse af dyr i naturen.
Hos Krokodille Zoo kan du komme HELT tæt på vores fantastiske dyr. Til vores formidlinger kan du opleve de fascinerende krybdyr på nært hold – og måske endda få lov til at holde en slange, en øgle eller en krokodille i dine egne hænder.
Det koster 25 DKK at holde et af vores dyr, og hele beløbet går ubeskåret til arbejdet med at bevare klodens truede arter. Ved at deltage er du med til at støtte vigtig naturbevaring – og få en oplevelse, du sent vil glemme.
Tag med klassen i Krokodille Zoo og kom helt tæt på dyrene. Vi stiller naturligvis en guide til rådighed, som kan fortælle om vores mange dyr og forklare vigtigheden af biodiversitet på verdensplan – også i børnehøjde.
Vi efterstræber altid at tilpasse vores kommunikation til målgruppen. Vi kan derfor garantere en spændende og lærerig dag for både 3. klasses elever og 9. klasses elever. I er naturligvis velkommen til at medbringe relevante opgaver, madpakker og drikkelse. Vores guide vil være sammen med klassen i 120 minutter, hvorefter klassen i følge med minimum to undervisere kan gå på opdagelse på egen hånd.
Vi opfordrer til at klassen forberedes på at unødig larm frabedes af hensyn til dyrene, og at dyrene ikke må fodres. Hvis regler og retningslinjer overtrædes kan det medføre hjemsendelse af eleven. Vi håber naturligvis på jeres forståelse herfor.
Krokodille Zoo kommer gerne på besøg hos dig. Vores besøg har en varighed af 2 timer, og kan forekomme året rundt. Vi medbringer to dyr og en guide til besøget.
Startprisen er DKK 1500,- + transport.
For at give dig den bedste oplevelse med hjemmesiden bruger vi cookies og lignende teknologier. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi fx behandle data om din brug af siden. Giver du ikke dit samtykke, eller trækker du dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner.