Vi roder lidt på parkeringspladsen for tiden, og det er der en helt særlig grund til
Vi er nemlig i gang med at bygge noget vildt, noget fantastisk og noget, vi glæder os helt enormt til at vise jer.
Inden længe åbner vi dørene til en splinterny velkomst i Krokodille Zoo.
Med et helt nyt indgangsparti begynder rejsen i Krokodille Zoo snart, præcis som den fortjener, stemningsfuldt, eventyrligt og helt igennem fantastisk fra allerførste øjeblik.
Den nye bygning kommer ikke kun til at byde jer velkommen på en helt ny måde. Den vil også rumme plads til madpakker, undervisning og nye toiletfaciliteter, så besøget i Krokodille Zoo bliver endnu bedre for både store og små.
Det skal være en ankomst, der allerede fra parkeringspladsen fortæller, at du er på vej ind i en verden, som er noget helt særligt. En verden fuld af vilde dyr, store oplevelser og følelsen af at træde direkte ind i tropen.
Så bær over med os lidt endnu, mens vi bygger fremtidens velkomst til Krokodille Zoo
For at give dig den bedste oplevelse med hjemmesiden bruger vi cookies og lignende teknologier. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi fx behandle data om din brug af siden. Giver du ikke dit samtykke, eller trækker du dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner.