Mød vores dyr
Spidssnudet krokodille
Crocodylus acutus
Denne krokodille ankom fra Cuba til Krokodille Zoo som nr. 22 af de i alt 23 nulevende krokodillearter til St. Hans 2010.
Den spidssnudede krokodille har en brunlig farve med svagt mørkere pletter. Ungdyr har (som hos mange andre arter) mørkere striber som camouflage. Voksne krokodiller har en karakteristisk bule på snuden kort før øjenene. Den har ca. 68 tænder.
Den spidssnudede krokodilles skæl er forholdsvist ujævnt - ja, lettere "rodet" - fordelt, som du kan se herunder. På billederne sammenligner Rene en ung spidssnudet krokodille med en ung orinocokrokodille. På begge billeder er den spidssnudede krokodille øverst.
Udbredelse og levesteder
USA, Mexico, Mellemamerika, nordlige Sydamerika, Cuba, Jamaica og Hispaniola. Som hos de fleste krokodiller har denne også saltkirtler på tungen, som gør det muligt for den at leve i saltvandshabitater. Den er blandt de krokodiller, der har den største udbredelse og er tillige en af de mest tolerante overfor salt. Den findes i marskområder såvel som op ad floder, i vige bugte og laguner. Populationer i salte habitater har brug for adgang til ferskvand for at balancere kroppens saltniveau (osmoregulering).
Parring og yngel
Hunnen udgraver en hule i brinken ved floden over vandlinjen. Redebyggeriet foregår normalt i løbet af den tørre sæson for at minimere risikoen for oversvømmelse. Hvis de ikke kan finde et passende sted at bygge reden, kan de bygge rede på jorden med en jordvold omkring. De lægger i gennemsnit ca. 40 æg, som typisk klækkes når regntiden begynder. Vandet gør det lettere at spredes og bidrager med passende gemmesteder og byttedyr for de nyklækkede krokodiller.
Der ser måske ud til at være mindre yngelpleje hos disse end hos de fleste andre krokodiller. Dette kan dog skyldes den forstyrrelse som moderne tiders jagt på dem har medført overalt i deres udbredelsesområde. I fangenskab udviser de en beskyttende adfærd overfor deres unger.
Spisevaner
Insekter og mså fisk, mens de er små. Langsomt skifter de til større byttedyr og til sidst til mellemstore dyr. De spiser desuden fugle og krybdyr, ja faktisk ethvert dyr af passende størrelse, som de kan fange. Fisk bliver dog ved med at udgøre den største del af deres kost.
Status i naturen
Den spidssnudede krokodille er truet af ødelæggelse af den habitater samt af ulovlig jagt. Dens udbredelsesområde er stort og rækker fra USA til Sydamerika.
Dens skind har altid været eftertragtet og i en grad so den har været på kanten af udryddelse. Heldigvis lykkedes det ved hjælp af CITES regulering og den efterfølgende indsats at komme jagten næsten til livs i store dele af dens udbredelsesområde. Jagten er dog fortsat i nogle lande.
I USA var krokodillen sjælden indtil for få år siden. Den fandtes kun i det sydlige Florida - det eneste sted hvor krokodiller og alligatorer lever side om side. Arten fandt at beskyttet område på arealet for et topsikret atomanlæg ved Turkey Point. Mange kilometer kanaler med kølevand skabte et rigt - og beskyttet - habitat for krokodillerne. Dette har medført, at antallet af ynglende krokodiller i området har været støt stigende og nu sandsynligvis har nået sit maksimale niveau.
Dens antal er dog også stigende i andre dele af Florida. Dette har medført at dens status er blevet nedgraderet til "truet". Det har også betydet at flere krokodiller vil komme i konflikt med mennesker de kommende år, men der er udarbejdet planer for at imødegå disse konflikter. I Florida Keys bliver spidssnudede krokodiller sommetider kørt ned af biler i deres forsøg på at bevæge sig rundt i deres begrænsede habitater.
Andre lande har gode populationer af denne art. I Costa Rica findes der meget store individer. I nogle områder er denne krokodille blevet en turistattraktion og således også blevet mere værdifuld. Når en bestemt art repræsenterer en værdi for lokalsamfundet, bliver de lokale naturligvis mer tolerante overfor dem. Jamaica har ligeledes har en turistindustribaseret på at se krokodiller i naturen. I såvel Belize som i Cuba er der stabile populationer. I andre lande er dæmninger og andre menneskeskabte projekter en trussel for arten.
Nogel af de Sydamerikanske lande såsom Colombia og Peru har kun begrænsede data for arten, så undersøgelser er stærkt påkrævet her.
De største trusler mod den spidssnudede krokodille er ødelæggelse af habitater, dæmninger og vandingprojekter, som mindre forekomster af ulovlig jagt (f.eks. i Nicaragua).
