Forhold til mennesket

Mennesket har være forbundet med krokodillen på mange måder gennem historien. Fra legender og myter til udnyttelse og beskyttelse viser alt sammen, at der altid har eksisteret en fascination af disse store og farlige krybdyr.

Så vidt vi ved var krokodiller de allerførste zoo-dyr! I tidlige civilisationer i Europa og Asien blev krokodiller holdt som en kuriositet. Da menagerierne (omrejsende samling af vilde dyr, der især fremvistes på markeder) startede for nogle få hundrede år siden, var krokodiller og alligatorer ligeledes blandt attraktionerne. Under den amerikanske borgerkrig, brugte sydens soldater alligator-tænder til opbevaring af deres krudt.

Mennesket har jaget krokodiller for føde, medicin, eller af religiøse årsager. Denne form for jagt har aldrig haft nogen indflydelse på krokodillebestanden. Alligatorer blev jaget fra 1800-tallet. I løbet af 1900-tallet, var de fleste arter genstand for jagt.

For nogle årtier tilbage blev krokodilleskind og diverse produkter af krokodilleskind moderne. Det er gået meget hårdt ud over bestandene. I 1950erne blev 10 millioner krokodilleskind solgt på det internationale marked. Fra 1980 til 1993 blev 6 millioner alligatorer dræbt i USA. Et lignende antal krokodiller blev dræbt andre steder. De eneste, der undgik dette slagteri var de mindre arter – det var ikke besværet værd for at få deres sparsomme skind.

Efterhånden som hver eneste art blev skubbet tættere på kanten af total udslettelse, var det blandt jægerne selv, at der blev opfordret til at stoppe den helt uregulerede jagt. I kølvandet heraf skabtes de første krokodillefarme mange steder. Ukontrolleret jagt blev afløst af juridisk beskyttelse samt programmer for reguleret og bæredygtig udnyttelse.

Mange steder i verden er der nu oprettet farme, det har betydet et fald i trykket på de vilde krokodiller. Fra disse farme er der flere steder, under beskyttede forhold, udsat dyr som supplement til den vilde bestand.

100_4816b fillippinsk

Fillippinsk krokodille

CITES loven blev udformet i 1973 i Washington, hvor 81 lande underskrev konventionen om international handel med vilde og truede arter. Aftalen forbød handel med dele eller produkter fra truede plante- og dyrearter. Loven indeholder to forskellige lister. Der må ikke handles med dyr fra liste I. Til gengæld må der godt handles med dyr fra liste II. Bestandene på denne liste er sårbare, men ikke direkte truede. Alle truede krokodiller er nævnt på liste I og resten på liste II.

Når som helst, hvor en krokodille angriber et menneske – og der har været nylige tilfælde i Australien – så blomstrer den gamle frygt op igen, og de lokale kræver, at krokodillerne bliver udslettet. Det er selvfølgelig en føelsesmæssigt reaktion, der bunder i frygt og manglende forståelse. I realiteten er krokodilleangreb sjældne og lette at undgå. Sund fornuft er alt der behøves, når man færdes i et krokodillehabitat.

De fire mest truede krokodiller er kinesisk alligator, fillippinsk krokodille, siamkrokodillen, orinocokrokodillen. Andre arter som kun findes i små bestande omfatter cubakrokodillen, den sorte kaiman og gavialen.

I dag sigter bevarelsesprogrammer mod uddannelse af mennesker i lokalsamfund, som eksisterer i tilknytning til krokodillehabitater. Der findes løsninger for at fjerne “problemkrokodiller” fra områder, hvor der også færdes mennesker – såsom populære strande og havne etc. Målet hermed er at sikre mennesker og krokodiller en fredelig sameksistens, hvor ingen af dem skal lide på grund af den anden – tværtimod!