Vores formål og etik
Formulerede målsætninger og en klar etik er altid vigtig i arbejdet med dyr. Vigtigheden bliver dog forstærket af, at vi arbejder så fokuseret med en hel orden af dyr, krokodillerne, som samlet set er særdeles truet alle steder, hvor de findes. Ingen af de 23 eksisterende krokodillearter er helt "frikendt" af IUCN (dvs. ingen har status som "ikke truet").
Vi er i Krokodille Zoo meget bevidste om, at disse forhold er grundbetingelserne for vores arbejde.
Formålet med Krokodille Zoos etiske regler er at sikre, at vi ikke blot overholder den gældende lovgivning og internationale standarder, men at vi også sikrer en høj etisk standard for vores arbejde. Her kan du se, hvilke krav vi stiller til os selv.
Krokodille Zoo skal:
Krokodille Zoo skal drives med fokus på tre kerneområder:
Krokodille Zoos personale, der har berøring med disse kerneområder, skal altid være bekendt med stedets etiske retningslinjer.
Dyrebestanden skal være i overensstemmelse med internationale love og regulativer.
Anskaffelse af indfangede dyr fra naturen bør undgås.
Begrænsning af overskudsdyr, herunder anvendelsen af prævention eller aflivning af dyr, skal ske efter gældende lovgivning samt retningslinjer fra anerkendte internationale brancheorganisationer.
Krokodille Zoo skal i videst muligt omfang medvirke til bevarelse af dyrearter, der er truet på deres naturlige levesteder.
Dyrebestanden skal, i det omfang der findes internationale avlsprogrammer og avlssamarbejder, indgå i disse og derigennem medvirke til bevarelse af de forskellige dyrearter.
Med baggrund i øget viden om dyrenes biologi skal deres fysiologiske forhold og adfærdsmæssige muligheder løbende optimeres.
Personale med ansvar for dyrepasning, dyrebestand og veterinært tilsyn skal være fagligt uddannet eller på anden måde kunne dokumentere den nødvendige viden og færdighed.
Det skal være forbudt for publikum at fodre og røre ved dyrene, undtagen hvor det sker under kontrollerede og dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold.
Dyrebestanden skal formidles for publikum på en sådan måde, at interessen og forståelsen for naturen øges. Formidlingen skal tilgodese målgrupper med specielle pædagogiske og tekniske krav så som børn, unge, ældre og handicappede.
Gennem skiltning o.l. skal de udstillede dyr være korrekt identificeret, og der skal i rimeligt omfang formidles om udvalgte sider af dyrenes biologi og udbredelse.
Til Krokodille Zoo skal der være knyttet kvalificeret personale til varetagelse af formidling og undervisning jf. Kulturministeriets retningslinjer (lov nr. 255).
Krokodille Zoos deltagelse i naturbevarelse skal ske i overensstemmelse med retningslinier udstukket af internationale organisationer og konventioner, så som IUCN og CSG, CBD, CITES etc.
Til varetagelse af de videnskabelige forpligtigelser skal der være ansat en biolog (cand. scient.) eller tilsvarende (jf. bkg 1023).
Krokodille Zoo skal i videst muligt omfang stille sin dyrebestand til rådighed for eksterne videnskabelige aktiviteter.
Krokodille Zoo skal udarbejde retningslinier for blandt andet energiforbrug, brug af materialer og bortskafning af affald, samt udarbejde tilhørende målsætninger.
Krokodille Zoo skal sikre, at alle forhold, der har relationer til arbejde, drift og investeringer, skal udføres med størst mulig hensyntagen til miljø og arbejdsmiljø.
Krokodille Zoo skal sikre, at miljøarbejdet bliver formidlet til publikum m.v. for eksempel gennem skoletjeneste, IT-information eller udstillinger.
Krokodille Zoo skal sikre, at salg af souvenir og lignende skal ske under særlig hensyntagen til de særlige miljø og - arbejdsmiljømæssige forhold, hvorunder genstandene er produceret/indsamlet, og hvilke materiale de eventuelt er fremstillet af og indpakket i.
Krokodille Zoo fungerer som projekt under Den Sociale Virksomhed Falster. Vi beskæftiger således unge der har behov for at udføre arbejde på særlige vilkår. Formålet med samarbejdet er at udvikle arbejdspladser for brugere i det sociale system og andre med nedsat arbejdsevne og at kunnne give disse unge mennesker det rygklap og de ressourcer, som gør det muligt at komme styrket videre i deres liv.
Krokodille Zoo ...

1. Formål

- være godkendt som zoologisk anlæg i henhold til den til enhver tid gældende danske lovgivning (se evt. en liste over regelsættet hos NordicZoos)
- opfylde gældende standarder fra anerkendte internationale organisationer så som WAZA, EAZA og CSG.
Krokodille Zoo skal drives med fokus på tre kerneområder:
- Videnskabelig forskning - med fokus på krokodiller
- Naturbevarelse - med fokus på avlssamarbejde og bevarelse af krokodillerne i deres naturlige habitater
- Formidling - om vilde dyr og deres plads i naturen
Krokodille Zoos personale, der har berøring med disse kerneområder, skal altid være bekendt med stedets etiske retningslinjer.
2. Dyrebestand og pasning
Dyrebestanden skal være i overensstemmelse med internationale love og regulativer.
- Planlægningen af dyrebestanden bør følge nationale og internationale anbefalinger fra relevante ekspertgrupper, og sammensætningen skal have en formidlingsmæssig, bevaringsmæssig eller forskningsmæssig begrundelse.
- Dyrebestanden skal forvaltes efter biologiske principper og bygge på videnskabeligt grundlag.
Anskaffelse af indfangede dyr fra naturen bør undgås.
- For så vidt situationen i naturen tillader det, kan bæredygtig indsamling af vilde individer foretages, hvis det sker som led i videnskabeligt arbejde, hvis det sker som nødvendigt supplement til avlsprogrammer og under forudsætning af, at dyrene sikres optimale fysiologiske og adfærdsmæssige forhold.
Begrænsning af overskudsdyr, herunder anvendelsen af prævention eller aflivning af dyr, skal ske efter gældende lovgivning samt retningslinjer fra anerkendte internationale brancheorganisationer.
- Dyr må kun afhændes til godkendte zoologiske anlæg i ind- og udland eller
- til privatpersoner og andre institutioner, hvor det sker som led i nationale eller internationale avlsprogrammer.
- Krokodille Zoo er selv ansvarlig for at sikre, at modtagende part lever op til godkendte standarder.
Krokodille Zoo skal i videst muligt omfang medvirke til bevarelse af dyrearter, der er truet på deres naturlige levesteder.
- Genudsætning af dyr i naturen må kun ske i samarbejde med de lokale myndigheder for naturforvaltning og i overensstemmelse med IUCN's retningslinjer.
Dyrebestanden skal, i det omfang der findes internationale avlsprogrammer og avlssamarbejder, indgå i disse og derigennem medvirke til bevarelse af de forskellige dyrearter.
- Dyrebestanden skal registreres efter de retningslinjer, som lovgivningen til enhver tid foreskriver.
- Ved sygdom og dødsfald i dyrebestanden skal årsagen i videst muligt omfang klarlægges og resultaterne registreres i Krokodille Zoos journaler.
Med baggrund i øget viden om dyrenes biologi skal deres fysiologiske forhold og adfærdsmæssige muligheder løbende optimeres.
- Krokodille Zoo forpligter sig til vedvarende at sikre professionel forvaltning af dyrebestanden gennem løbende ajourføring af relevant viden og ekspertise med relation til drift af anlægget.
- Krokodille Zoo indgår på ikke-kommerciel basis i relevante samarbejder med andre zooer og organisationer - særligt CSG med henblik på gensidig assistance, rådgivning og udveksling af dyr.
Personale med ansvar for dyrepasning, dyrebestand og veterinært tilsyn skal være fagligt uddannet eller på anden måde kunne dokumentere den nødvendige viden og færdighed.
- Dyrepasningen skal således varetages af uddannede dyrepassere eller folk med tilsvarende kvalifikationer. Til varetagelse af dyrebestanden og dyreholdets kvalitet for så vidt angår dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov, skal der være ansat en biolog. Den veterinære forvaltning herunder det løbende tilsyn skal varetages af en ansat eller fast tilknyttet dyrlæge.
Det skal være forbudt for publikum at fodre og røre ved dyrene, undtagen hvor det sker under kontrollerede og dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold.
- Deltager publikum således i fodringen af dyrene skal det foregå i overensstemmelse med foderplanerne for de pågældende arter.
3. Undervisning og formidling
Dyrebestanden skal formidles for publikum på en sådan måde, at interessen og forståelsen for naturen øges. Formidlingen skal tilgodese målgrupper med specielle pædagogiske og tekniske krav så som børn, unge, ældre og handicappede.
Gennem skiltning o.l. skal de udstillede dyr være korrekt identificeret, og der skal i rimeligt omfang formidles om udvalgte sider af dyrenes biologi og udbredelse.
Til Krokodille Zoo skal der være knyttet kvalificeret personale til varetagelse af formidling og undervisning jf. Kulturministeriets retningslinjer (lov nr. 255).
4. Videnskabeligt arbejde og naturbevarelse
Krokodille Zoos deltagelse i naturbevarelse skal ske i overensstemmelse med retningslinier udstukket af internationale organisationer og konventioner, så som IUCN og CSG, CBD, CITES etc.
Til varetagelse af de videnskabelige forpligtigelser skal der være ansat en biolog (cand. scient.) eller tilsvarende (jf. bkg 1023).
Krokodille Zoo skal i videst muligt omfang stille sin dyrebestand til rådighed for eksterne videnskabelige aktiviteter.
5. Miljø
Krokodille Zoo skal udarbejde retningslinier for blandt andet energiforbrug, brug af materialer og bortskafning af affald, samt udarbejde tilhørende målsætninger.
Krokodille Zoo skal sikre, at alle forhold, der har relationer til arbejde, drift og investeringer, skal udføres med størst mulig hensyntagen til miljø og arbejdsmiljø.
Krokodille Zoo skal sikre, at miljøarbejdet bliver formidlet til publikum m.v. for eksempel gennem skoletjeneste, IT-information eller udstillinger.
Krokodille Zoo skal sikre, at salg af souvenir og lignende skal ske under særlig hensyntagen til de særlige miljø og - arbejdsmiljømæssige forhold, hvorunder genstandene er produceret/indsamlet, og hvilke materiale de eventuelt er fremstillet af og indpakket i.
6. Krokodille Zoo i Den Sociale Virksomhed Falster
Krokodille Zoo fungerer som projekt under Den Sociale Virksomhed Falster. Vi beskæftiger således unge der har behov for at udføre arbejde på særlige vilkår. Formålet med samarbejdet er at udvikle arbejdspladser for brugere i det sociale system og andre med nedsat arbejdsevne og at kunnne give disse unge mennesker det rygklap og de ressourcer, som gør det muligt at komme styrket videre i deres liv.
Krokodille Zoo ...
- skal tilbyde de unge et socialt netværk, hvilket har stor indflydelse på deres fremtid.
- skal tilbyde at deltage som bisidder i de unges møder med det sociale system.
- skal indgå i et tæt samarbejde med institutionspersonale og kommunale medarbejdere.
- skal i fællesskab med de enkelte udarbejde strategier, der tilgodeser deres behov behov.
- er en lille arbejdsplads, men vægter en stor social rummelighed med plads til forskellighed.