Artikel

Kaniner og marsvin er ikke noget problem at få til at avle i fangenskab. Men sådan er det ikke med alle dyr i zoo. Her til venstre er et billede af en verdensrekord - næsten! Sidst i juni stak disse to små charmetrolde snuden gennem skallen klar til at vokse sig til store siamkrokodiller.

Rene og alle andre i Krokodille Zoo er stolte af de nye små. Det er den 9. art som vi siden år 2000 har set klække i Krokodille Zoo. Verdensrekorden blev hermed - indtil videre - "kun" tangeret, men vi tror bestemt på, at rekorden snart bliver vores alene. Der er lovende aktivitet hos flere af de arter, som endnu ikke har ynglet hos os. Siamungerne er dog i sig selv en af højdepunkterne i rækken af unger.

Det sker ret ofte, at krokodillerne lægger æg, men langt fra hver gang ender det med yngel. Meget kan gå galt. Det sker ikke sjældent, at moderen kommer til at træde æggene flade. Andre gange bliver æggene lagt, så forkert temperatur og fugtighed får dem til at rådne.

Denne gang lykkedes det, og det ser endda ud til, at det går fint med unger og forældre sammen. I fangenskab vil man ellers næsten altid skille ungerne fra for at undgå alle risici.


Siamkrokodillen er den næstmest truede egentlige krokodilleart i verden, hvilket går denne yngel ekstra glædelig. Der er måske mindre end 1000 individer tilbage i naturen. Selvom der findes mange på krokodillefarme, er disse ofte ikke rene racer; for eksempel er hybrider med saltvandskrokodillen almindelig.


Moderen har været lidt af et studie i sig selv gennem den søde ventetid på i alt 20 uger. Hendes normale adfærd er nærmest kedelig og i hvert fald ikke til den aktive side. Kort efter æglægningen blev hun imidlertid meget urolig og usædvanligt aggressiv. Efter en uges tid faldt hun dog til ro igen og passede stilfærdigt på sine æg. Et par uger før klækningen tog fanden ved hende igen.
- Hun kunne sandsynligvis høre og fornemme ungerne røre på sig under skallen. Derfor var hun på dupperne, forklarer Rene.


Moderens genvundne aggressivitet betød blandt andet, at hun lagde beslag på al mad. Det var praktisk talt umuligt for Rene og hans stab at sikre, at faderen fik den mængde foder, som han burde. Han blev brutalt afvist, mens hun arbejdede på en let overvægt, og han blev tyndere end han burde være. Ikke engang med skjold turde Rene forsøge at værne sig mod hunnen for at kunne fodre farmand.
- Hun ville have kantet sig omkring skjoldet lige med det samme for at angribe os, siger Rene.


Det er stadig for tidligt at sige, hvordan historien ender. De to siam-unger har det fint og kan se frem til mors opmærksomhed og beskyttelse i det næste halve års tid - en yngelpleje der er helt unik for krokodillerne sammenlignet med alle andre krybdyr. Meget kan dog stadig gå galt. De små kan for eksempel meget nemt blive ligget ihjel. Men for nu glæder Rene og staben sig over de nye små og krydser fingrene!

Læs mere om siamkrokodillen.